Submitted by fmm on
Landshold 2023

Uddannelse

Det er et krav til amatørspillerne i DGU's trupper, at de udarbejder og afleverer en uddannelsesplan til DGU, når de træder ind i eliteudviklingen. Vi ved, at de fleste golfspillere først topper som 30-årige, og vi ved, at det er ganske få spillere, der reelt kommer til at leve af deres golf, og derfor er det vigtigt at amatørspillerne har en uddannelse at falde tilbage på, hvis golfdrømmen brister.

Som hovedprincip kan man kun få lov til at satse 100% på golf, såfremt man har gennemført en ungdomsuddannelse og har kategori til fuldt turneringsprogram i professionelle turneringer på hhv. 2nd level for damer og 3rd level for herrer. Individuelle undtagelser kan gives, men kun i helt særlige tilfælde og såfremt der aftales nogle klare og kortsigtede mål for både personlig og golfmæssig udvikling.