Lübker Golfklub skulle ligge bane til finalen i Junior Cup 2018, men da klubben har indberettet konkursbegæring, er vi nu på udkig efter en anden bane at afholde finalen på. Derfor håber vi, at nogle af jer har lyst til at træde til og ligge bane til netop denne finale.
Af hensyn til at spillerne komme fra hele landet, er det hensigtsmæssigt at banen er placeret midt i landet, det er et krav at banen er placeret vest for Storebælt.
Finalen spilles den 11. juli 2018
Der kan maksimalt deltage 56 spillere
Der spilles 36 hullers slagspil fra scratch
Der skal beregnes prøvespil den. 10. juli (ca. 6 starttider). Turneringen foregår med DGU-arrangeret overnatning og det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis I har overnatningsmuligheder i nærheden. Derudover skal der være mulighed for at servere frokost til alle spillere den. 11. juli og evt. aftensmad den. 10 juli.
Henvendelse vedr. turneringen bedes rettet til:
Rikke Haurvig
Mail: rha@dgu.org
Tlf.: 43 26 27 05
Lidt om Junior Cup
Turneringen spilles i syv pigerækker og syv drengerækker fordelt på årgange (2000-2006). Der spilles i tre etaper (klubkvalifikation, landsdelsfinaler og finale). De 4 juniorer der kvalificerer sig til finalen i hver årgang har dermed taget den lange vej ubesejret. Til landsfinalen er der fokus på golfspillet og venskaberne på tværs af juniorer i Danmark. Derfor bliver der over de to dage skabt en lejrstemning, hvor de unge golfspillere bliver belønnet for deres flotte resultater. Vinderne af Junior Cup kan kalde sig DGU Junior Cup mester 2018 og får en endnu ikke offentliggjort præmie, hvor vi godt kan røbe, at de kommer i kontakt med livet som professionel golfspiller.