Der er ikke væsentlige ændringer til amatørreglerne for den kommende sæson.
De vigtigste områder beskrives kort nedenfor. Yderligere info og link til de eksakte regler findes her.
Præmiegrænsen
Kr. 7.000 (samme som i 2025). Gælder alle amatørgolfspillere i "tee til hul" konkurrencer. Benyttes handicappet kan der kun vindes gavekort og naturalier. Eliteturneringer (amatør såvel som professionelle) fra scratch (dvs. uden handicap) må uddele præmiepenge op til grænsebeløbet.
Sponsorater
Der er ingen begrænsninger på klub sponsorer eller individuelle sponsorater af amatørspillere. Det betyder f. eks. at der ikke er begrænsninger på antal og størrelse af logoer på klubtøjet. Det anbefales at læse FAQ til regel 6 her (pdf).
Undervisning
Det er fortsat ikke muligt som amatør at undervise i svingteknik med en golfkølle og ramme en bold, og samtidigt modtage honorar for dette. De eneste undtagelser er:
- Som en del af et program, der er godkendt på forhånd af det nationale forbund (dvs. har gennemført én af DGU's træneruddannelser)
- Som ansat på en undervisningsinstitution eller lejr, forudsat at den anvendte tid på at give instruktion er mindre end 50% af den ansattes udførelse af alle opgaver.
- Når instruktionen gives på skrift eller online og ikke er rettet mod en specifik person eller gruppe.
Amatørreglerne gælder ikke for andre former for undervisning eller vejledning (for eksempel fysiske eller mentale aspekter af golfspillet).
Generhvervelse af amatørstatus
Venteperioden er maksimalt 6 måneder for professionelle, der ønsker at blive amatører igen, og i nogle tilfælde kan generhvervelse ske umiddelbart efter kort sagsbehandlingstid, hvis seneste overtrædelse er sket for mere end 6 måneder siden. Blanket til ansøgning om generhvervelse er her (word).
Er der spørgsmål så kontakt Claus Mølholm