Når græsarealer tilføres gødning og samtidig klippes ofte, vil der ophobes en del organisk materiale fra afklippet i bunden af græstæppet, som ikke nedbrydes fuldstændigt. Sammen med stængeludløbere og rødder fra græsserne kan der her ophobes så meget organisk materiale, at jordens smådyr og mikroorganismer ikke formår at nedbryde det i samme tempo som det bliver dannet. Denne ophobning af organisk materiale mellem græsset og jorden resulterer i dannelsen af et filtlag (engelsk: thatch-layer), som kan have mange konsekvenser for græsvæksten.
En ophobning af filt kan ses på alle typer af græsarealer. På greens, hvor græsafklippet normalt opsamles, kan der dannes tykke filtlag.
Faktorer der påvirker filtdannelsen
De faktorer, der først og fremmest påvirker filtdannelsen er valget af græsart og gødningsmængden. Der er en tydelig forskel på filtlaget fra rødsvingel, som danner mindst filt til alm. hvene, krybende hvene og hunde-hvene, som i den rækkefølge danner mest filt. Tendensen til at danne filt knytter sig altså til de enkelte arter, men den er også stærkt påvirket af gødningstildelingen, hvor en øget gødskning vil fremme filtdannelsen. Af de fire nævnte græsarter på greens drives rødsvingel og alm. hvene normalt ved et lavere gødningsniveau end krybende hvene. Hunde-hvene bruges stort set ikke i praksis. At krybende hvene normalt tildeles mest gødning er altså også en vigtig faktor for dens tendens til at danne filt.
For de øvrige græsarter, som findes i plæneblandinger eng-rapgræs og alm. rajgræs er tendensen til at danne filt størst for eng-rapgræs og mindst for alm. rajgræs.
Konsekvenser af filt
Et filtlag er en naturlig del af græssets vækst, men bliver laget for tykt, medfører det forskellige negative konsekvenser. Et filtlag på 0,5-1,0 cm kan generelt accepteres som en naturlig del af omsætningen i græsmåtten, idet der er bundet store mængder af næringsstoffer i det organiske materiale, som filten består af. Men overstiger filtlaget 1-1,5 cm er der grund til at reagere enten ved at forebygge ved f.eks. at nedsætte gødningsmængden, øge frekvensen og mængden af topdressing eller ved at reducere filtlaget mekanisk. Jo tykkere filtlaget er, desto vanskeligere bliver det at fjerne det igen.
De negative konsekvenser ved et for tykt filtlag er:
1. Øget risiko for svampesygdomme
Mange svampesygdomme kan ”overleve” og udvikle sig i filtlaget, så en vigtig forebyggelse mod sygdomme er at forhindre et for tykt filtlag.
2. Dårlig udnyttelse af vand og gødning
Et tykt filtlag kan fungere som en svamp, der ophober vand og næringsstoffer, så de forhindres i at sive ned til græssets rødder.
3. Lille rodnet
Som en konsekvens af ophobningen af vand og næringsstoffer i filtlaget, vil græssets rødder ikke søge nedad, men forblive i filtlaget.
4. Dårligt luftskifte i vækstlaget
Et tykt filtlag kombineret med tryk fra maskiner vil medføre et dårligere luftskifte i vækstlaget, hvilket hæmmer græsvæksten.
5. Dårlig spiring ved eftersåning
Et tykt filtlag vil give et dårligere resultat af eftersåning, da de små frø ikke får ordentlig kontakt med jorden. Muligvis dannes der også spirehæmmende stoffer i det organiske filtlag.
6. Øget risiko for skalperinger
Når greens bliver bløde grundet for meget filt, er der en øget risiko for at lave skalperinger.
Hvordan kan man undgå filtdannelse?
Først og fremmest kan man undgå et for tykt filtlag ved at vælge græsarter med lille tendens til filtdannelse, og ved ikke at overdosere gødningsmængden.
Mekanisk kan man vertikalskære eller prikke – enten med massive spyd eller med hugpiber. Den mekaniske påvirkning skærer og river i filtlaget som samtidig tilføres luft, som vil fremme den mikrobielle nedbrydning af filten. Prikning med hugpiber fjerner direkte filten, og hullerne kan derefter dresses op med sand.
Det er også vigtigt at topdresse hyppigt, da sandet er med til at udtynde filten og sikre ilt til den naturlige omdannelse af filten.
Man kan også anvende en dybdevertikalskærer, der fjerner en del af filtlaget og tilfører sand i samme arbejdsgang.
