Fugletur - Oplev og lær om golfbanens fugleliv

En guidet fugletur er en social, lærerig og hyggelig begivenhed, som sætter fokus på golfbanernes fugleliv og de naturtiltag, der understøtter det. Turene kombinerer formidling og oplevelse og giver deltagerne viden om, hvordan pleje, beplantning og struktur på banen har betydning for fugle og andre arter.

 

Sådan kan jeres golfklub gennemføre en fugletur

En fugletur afholdes i samarbejde med en fugleekspert fra bl.a. DOF, Dansk Ornitologisk Forening, som kommer ud og guider turen. Det vigtigste er, at det bliver en sjov, lærerig og social oplevelse for deltagerne. Med støtte fra DGUs konsulenter bliver planlægning og gennemførelse let, og klubben kan fokusere på selve oplevelsen. En fugletur varer typisk 2-3 timer, og er en social begivenhed for både børn og voksne.

 

Inspiration til din klub

 

  • Nedsæt et fugletur-team – Teamet planlægger og gennemfører eventet i samarbejde med en fugleekspert fra f.eks. DOF og/ eller DGUs konsulenter.
     
  • Kontakt en lokal fugleekspert - Det kan være en frivillig fra DOF eller en anden lokal forening. Sammen finder I en dato og et format for eventet.
     
  • Hverv deltagere – Brug klubbens kanaler til at engagere medlemmer og evt. skabe samarbejde med eksterne parter som skoler, naturvejledere, DOF, DN og kommunen. DGU kan hjælpe med en skabelon til invitationen.
     
  • Gennemfør fugletur – På dagen faciliteres eventet enten af en fra klubben, eller af fugleekspert og/ eller DGUs konsulenter.
     
  • Økonomisk støtte – Nordea-fonden støtter projektet og der er derfor afsat midler til at afholde fugleture.
     
  • Del oplevelsen – Klubben formidler om turen i klubben og lokalsamfundet.

 

Hvad får jeres klub ud af at afholde en fugletur?

 

  • En social aktivitet - Bidrager til at styrke fællesskabet og sammenholdet blandt medlemmer, ansatte og frivillige i klubben.
     
  • Udvikling og læring - Fremmer viden og forståelse for fuglelivet og naturen på golfbanen.
     
  • Samarbejde - Mulighed for at styrke samarbejdet med lokalsamfundet, foreninger og eksperter.
     
  • Grøn profil og ansvar - Styrker klubbens grønne omdømme.
     
  • Synlighed - Bidrager til større synlighed og attraktivitet for golfbanen.

 

Alexander Damkær Hansen

Konsulent for Grøn Omstilling
Mobil: +45 24 89 96 54
E-mail: aha@dgu.org

Støtter golfklubber landet over i deres grønne omstilling og arbejde med projekter, der fremmer biodiversitet, klimaansvar og ressourceforbrug.

Maria Linnemann

Natur- og formidlingskonsulent
Mobil: +45 29 61 08 75
E-mail: mal@dgu.org

  • Projekt "Biodiversitet på golfbaner"

  • Biodiversitet og naturdannelse gennem sociale aktiviteter og events