Vejledning til at lave reklame bannere til klubbens side i Mit Golf appen
Bannere i appen skal være mellem 800 - 1200 px bredt for at stå pænt. Vær opmærksom på at det vises ret småt i appen og der derfor ikke er plads til lang tekst.
Kontakt jeres sponsorer for at få dem til at levere et billede som har aflangt størrelsesforhold - ca. 6:1 eller 5:1.
Fx 800 x 160 px eller 1280 x 200 px.
Hvis ikke det er muligt kan I kontakte Dansk Grafik System (kræver abonnement) som har skabelonen i deres sortiment eller selv lave bannere der passer:
1. Start med at have alle jeres sponsorer ikoner/logoer/billeder klar i en mappe på computeren
2. Tegn et gratis abonnement på f.x canva.com
3. Inde i Canva klik på ”Opret et design”
4. Vælg ”Tilpasset størrelse” og tast 1200 i Bredde og 200 i Højde – vælg px
5. Klik opret nyt design
6. Vælg ”Upload” i menuen til venstre og upload alle sponsor billedfiler fra mappen i punkt 1
7. Vælg ”elementer” og under former indsæt en sort streg øverst og nederst på siden for at adskille banneret fra app menu og indhold.
8. Dupliker siden til det antal bannere som der skal laves
9. Træk første billede fra uploads ind på den første side. Træk i hjørnet for at gøre billedet større og flyt det til en central placering.
10. Gentag på de næste sider med nye billeder
11. Hvis nogle billeder er meget lavt størrelsesforhold (fx 2:1 eller 3:1) så kan det evt. give mening at have logoet 2 gange på banneret i stedet for et mindre centreret.
12. Fortsæt indtil alle billeder er oprettet.
13. Når alle bannere er oprettet klik ”Del” øverst til højre
14. Vælg ”Download” og donwnload billederne som PNG filer
15. Nu er alle bannere klar til at bruge i appen via Klubportalen – se anden vejledning.
Se screendumps af ovenstående herunder.