I kampen mod ukrudtet på græsarealerne findes der forskellige metoder til forebyggelse og bekæmpelse. Det er vigtigt at kende metoderne og deres fordele og ulemper, at kunne identificere problemerne på det givne græsareal og at kunne udvælge og kombinere de bedste metoder til forebyggelse og bekæmpelse af ukrudtet. Det er vigtigt først og fremmest at sætte græsplanten i centrum og styrke dens vækstbetingelser på bekostning af ukrudtet. Dernæst bør man undersøge hvilke mekaniske, manuelle og kemiske metoder, der er til rådighed.
At styrke græssets vækst
En af de vigtigste forudsætninger for at undgå problemer med ukrudt på græsarealer er at styrke græsset ved at give det optimale vækstbetingelser gennem hele sæsonen. Dette betyder først og fremmest, at man ved etablering og eftersåning vælger græsarter og sorter, som har en meget stor skudtæthed, hvorved de også yder ukrudtet stor konkurrence om vokseplads, lys, vand og næring.
Ved etablering af et nyt græsareal er det også vigtigt, at græsset etableres på det rigtige tidspunkt. Forsøg har vist, at etablering af græsarealer i juli og august medfører mindre spiring af Enårig Rapgræs end ved etablering i september og oktober. Den høje jordtemperatur i juli og august menes her at fremme kulturgræsserne fremfor den enårige rapgræs.
Efter etableringen bør man ikke vande og gøde mere end hvad kulturgræsserne har krav på, hvorved deres rodnet udvikles i dybden, mens den enårige rapgræs, som har et svagt og kort rodnet hæmmes. Man bør også undgå at jorden bliver for komprimeret, hvilket vil hæmme kulturgræsserne og fremme ukrudtsarter som Mælkebøtte, Glat Vejbred og Enårig Rapgræs.
Mekaniske bekæmpelsesmetoder
Erfaringerne med mekanisk bekæmpelse af ukrudt på etablerede græsarealer er begrænsede i forhold til erfaringerne med kemisk bekæmpelse. Fra 1999-2001 blev der udført systematiske forsøg på 41 fodboldbaner og 3 golfbaner (fairways), der skulle afprøve metoder til pesticidfri pleje. En detaljeret beskrivelse af disse forsøg findes i hæftet: ”Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner”.
Der blev afprøvet ved forskellige gødningsniveauer (60 og 90 kg N/ha) med strigling og vertikalskæring med forskellig hyppighed og med eftersåning og topdressing. Resultaterne viste, at græsset klarede sig bedre end ukrudtet ved det høje gødningsniveau på 90 kg N/ha/år.
De mekaniske behandlinger med strigling og vertikalskæring havde til formål, at rive op i filtlaget, øge omsætningen i jordoverfladen og skære eller rive flere blade af ukrudtsplanterne end af græsset. Resultaterne viste, at strigling og vertikalskæring havde en negativ effekt på ukrudtsmængden, men, at for mange behandlinger også kan nedsætte mængden af græs. Generelt kunne ingen af de afprøvede mekaniske plejemetoder fjerne etableret ukrudt tilfredsstillende.
Udover mekanisk bekæmpelse kan ukrudt i græsarealer fjernes manuelt. Det er en meget besværlig metode, som kun praktiseres på begrænsede arealer f.eks. på golfgreens.
Kemiske bekæmpelsesmetoder
Visse herbicider (plantebeskyttelsesmidler) bekæmper selektivt ukrudt i græsarealer. Denne bekæmpelse er meget effektiv, da den f.eks. dræber to-kimbladede planter, mens de en-kimbladede græsarter ikke skades. Kemisk bekæmpelse af to-kimbladede ukrudtsarter i græsplæner kan foretages enten som plet-behandling med rygsprøjte eller som en bredsprøjtning af hele arealet. Enårig Rapgræs kan dog ikke bekæmpes kemisk i grønne græsarealer, da denne plante er en-kimbladet ligesom kulturgræsserne.
Forsøg med alternative bekæmpelsesmidler af biologisk oprindelse kan måske give nye muligheder for miljøvenlig kontrol af ukrudt i etablerede græsarealer i fremtiden.