Siden 2003 har det været muligt for danske juniorer at spille gratis eller til reduceret pris på danske golfbaner. Læs også om baggrunden for greenfeeordningen nedenfor.
Der skelnes mellem to forskellige aftaler. Gratis greenfee for juniorerne eller en fuldt betalende voksen sammen med maksimum tre juniorer, i daglig tale også kaldet "3 for 1".
Ønsker din klub at være en del af greenfeesamarbejdet eller har du spørgsmål til greenfee-aftalen så kontakt kursuskonsulent Mathilde Risom Mathiasen på +45 6025 9520, mrm@dgu.org.
Vigtigt
Junior-greenfeeordningen gælder som udgangspunkt kun for juniorer med fuldgyldigt medlemskab.
Juniorer er U19 spillere.
Udgangspunktet er, at der skal betales for en fuldt betalende voksen (og dette ikke er i form af greenfeebilletter, diverse rabatordninger m.m.), men det er op til den enkelte klub selv at bestemme, om de evt. vil give rabat til den betalende voksen, afhængig af om klubben, der spilles i, er tilsluttet andre rabatordninger.
Vi anbefaler, at I ringer i forvejen og aftaler med den pågældende klub, I besøger. Nogle klubber kræver, at der SKAL ringes i forvejen til klubben, når man ønsker at benytte denne greenfeeaftale.
Der kan forekomme tidspunkter på ugens dage, hvor der er begrænsninger fra klubbens side, som skal respekteres. Endvidere skal du huske altid at medbringe dit DGU kort ved spil på andre baner.
Kom med i aftalen
Dansk Golf Union arbejder hvert år for at der kommer nye klubber med i samarbejdet, så er jeres klub ikke med på listen, så kontakt kursuskonsulent Mathilde Risom Mathiasen.
Hvis du ønsker en liste over klubberne, der er tilmeldt de to ordninger, kan du se den herunder.
Du kan hente oversigten i PDF-format her