Submitted by hkr on

Home button      Vejen til stor bane

Forside bare spil

Bare spil-reglerne

Bare spil reglerne er 10 helt enkle regler, som vi anbefaler alle nye børn og unge spiller efter.

Når der spilles med bare spil reglerne, spilles der ikke med handicap, og golfrunderne er ikke handicaptællende. Men hvis man bruger dem sammen med teestedskittet, kan man herigennem opnå et konkurrenceelement både mod andre men også i forhold til sin egen udvikling, ved brug af klistermærkesystemet.

Bare spil-reglerne lægger vægt på fremdriften i golfspillet og ikke på strafslag. Og herudover er fokus på sikkerhed og tempo. 

 

Bare spil-reglerne

  1. Bare sæt et mærke på din bold, så du kan genkende den.
  2. Bare Spil din bold, hvor den ligger godt. Læg din bold, så den ligger godt i nærheden af, hvor den er landet.
  3. Bare Spil en ekstra bold med, hvis du er i tvivl om, du kan finde din bold eller, om den er out. Hvis du finder den første bold, skal du spille videre med den.
  4. Bare Spil en ny bold, hvis din bold er væk eller out. Slå derfra, hvor du tror, din bold blev væk/gik ud.
  5. Bare flyt det, hvis der ligger noget i vejen. Læg din bold tilbage, hvis den flytter sig.
  6. Bare saml din bold op, når du har brugt 10 slag, og gå videre til næste hul.
  7. Bare tæl de slag, hvor bolden er ramt.
  8. Bare brug en putter på greenen.
  9. Bare start alle huller med at bruge en tee.
  10. Bare rør sandet i bunkeren, når du slår til din bold.

 

Hvis du eller en, du spiller med, er ved at ramme nogen, skal du råbe FORE.
Hvis du hører nogen råbe FORE, skal du sætte dig på hug og tage armene over hovedet.

 

Guide: Bare spil-regler

Guide: Bare spil-regler