Golfens Dag afvikles på en dato ultimo april, og er et nationalt åbent hus-arrangement, hvor de danske golfklubber sammen slår dørene op for interesserede nye golfspillere.
Dansk Golf Union laver landsdækkende markedsføringskampagne, som et supplement til golfklubbens egen markedsføring. Det er vigtigt, at klubben markedsfører både internt og eksternt, for at få flest mulige deltagere på Golfens Dag.
Programmet for dagen er op til den enkelte klub. Ofte har Golfens Dag en varighed på 1-3 timer, og er som regel gratis at deltage i. I løbet af dagen får gæsterne lidt træning fra klubbens træner eller frivillige, ligesom de spiller et par hullers golf og i øvrigt at se klubbens faciliteter.
Hvad kræver det af mandskab?
Der bør være en frivillig for hver 4-6 gæster. Det sikre, at gæsterne føler sig trygge, set og kan få svar på eventuelle spørgsmål. Derudover bør træneren også være en central del på Golfens Dag.
Markedsføring:
Golfklubbens markedsføring bør rettes både internt og eksternt. Det er vigtigt, at få mobiliseret klubbens medlemmer til at invitere gæster til Golfens Dag. Denne mobilisering kan foregå på klubbens hjemmeside, Facebookside og via øvrige kanaler. Til den eksterne markedsføring kan klubben med fordel bruge sociale medier og ellers øvrige markedsføringskanaler.
Materialer til markedsføring af Golfens Dag kan findes under Dansk Grafik System og på danskgolfunion.dk
Læs mere om markedsføring og markedsføringskanaler HER
Et program for Golfens Dag kan se således ud:
Kom som du er - i praktisk tøj - så sørger vi for resten!
Der vil være nogen i klubben, du kan henvende dig til og som vil guide dig.
Vi stiller al udstyr til rådighed.
Kl. 10-11 skal du prøve at slå nogle bolde og vores putting green
Kl. 11-13 prøver du at spille vores begynderbane sammen med et medlem.
Kl. 13 er der orientering i klubben, vi tænder grillen og servere en lille øl/vand.
Der vil være konkurrencer på dagen, hvor du kan vinde xxx
Af hensyn til køkkenet vil vi gerne have en uforpligtende tilmelding XXX