Submitted by lfi on
dreje

Mænd & Golf

Mænd & Golf er et 6-8 ugers intensivt forløb – kun for mænd. Her er der ikke brug for Facebook grupper, ens trøjer og alt for meget hygge. Mændene vil bare lære at spille golf, og så vil de måske gerne have et par håndmadder og en øl eller vand efter træning. Mændene mødes to gange om ugen. Én gang om ugen til træning og én gang om ugen til Spil på banen.

Planen er at alle kan blive klar til at få banetilladelse ved forløbets afslutning.

Mænd & Golf er en efterfølger til det populære ”Kvinder & Golf” og bygger egentlig på de samme principper, om end med tanke på at kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars.

Her kan holdet have præcis den størrelse som I har lyst til, da det mest handler om træning og spil.

På Mænd & Golf skrues der op for træning, spil på banen, at de får lov til at se hvor godt de slår med en driver og masser af konkurrencer, hvor de kan have det sjovt med hinanden.

Konceptet skal indeholde regelundervisning, regelprøve og baneprøve, således at der er mulighed for at erhverve sig baneprøve på den sidste træningsdag.

Denne sidste dag må gerne markeres/fejres med grill på terrassen og et besøg af klubbens formand og/eller formanden for herreklubben, der fortæller lidt om det videre forløb som mandlig golfspiller i jeres klub.

DGU foreslår en vejledende pris på 1000,- inklusiv træning, mad, lidt små præmier og måske en klub polo.

Klubben kommer ikke til at tjene på dette rekrutteringskoncept, men i de klubber der allerede har testet konceptet, er konverteringsraten 100 procent. Så det er alle pengene og alt tiden værd.

Hvad kræver det af mandskab?

Der hele afhænger af holdets størrelse, men vi anbefaler én træner per 8 spillere.

Så skal der være en tovholder, som kan være der hver gang. Det er denne tovholder der “holder sammen på gruppen”, sørger for at få alle med og hele tiden orienterer om forløbets gang.

Sidst med ikke mindst skal der være frivillige som vil gå med, når der er spil på  banen.

Markedsføring

DGU tilbyder hjælp med leadgenerering på Facebook. DGU finansierer hele maskinen bag, mens I som klub selv betaler for selve annoncerne på Facebook (150-200 kroner per dag).

I får adgang til at lave plakater, flyers, invitationer, programmer mm med Mænd & Golf logo i Dansk Grafik System.

Endvidere anbefaler vi at I reklamerer alle de steder I ellers kan komme til. På klubbens Facebook, på klubbens hjemmeside, via nyhedsbreve, plakater i klubben osv.

 

Eksempel på hvordan et program kan se ud - klik og se pdf