Fritfluer er også et sjældent problem som skadedyr i græsarealer. I de tilfælde, hvor man har obseveret skader, skyldes det larvegnav i hjerteskuddet på nyanlagte græsplæner i august-september.
Fritfluen er en lille 1-2 mm lang sort flue med teglstensrøde øjne. Fødderne er gule. Den ses som små tætte skyer af fluer, som svæver over græstæppet, for pludselig at slå ned i dette og op igen. Er den nede i græsset, farer den op igen ved bevægelser i nærheden, f.eks. fra græsslåmaskinen. Oftest overser man dog den lille flue eller forveksler den med andre.
Larverne er 2-3 mm lange, glasklare eller hvidlige, og på forbrystet og på sidste bagkropsled findes et par åndehuller. Gennem huden ses på rygsiden 2 store luftrørsstammer.
Fritfluer - Symptomer
Larverne kan kun angribe græsser, når de endnu kun har udviklet 1-3 blade, senere er træstofindhold i skuddene for stort. Æggene lægges i bladspiren eller i bladskeder, og larverne borer sig efter klækningen ind i hjerteskuddet og gnaver det over, hvorefter det bliver gulbrunt og dør. Trækker man i bladspidserne følger hjerteskuddet med op, og undersøger man planten med en lup, kan man dels se larvens gnav - dels finde den lille larve inde i planten. Det er især nyanlagt græs anlagt i juli-august måned der skades, idet det kan angribes af fritfluens 3. generation. På dette stade kan der ske nogen udtynding i plantebestanden, som kan gå ud i pletter. Det er sjældent at skader på ældre græssers hovedskud forårsager at græsset dør. Da græsser har en stor regenerationsevne, bliver det ved angreb provokeret til at sætte nye sideskud.
Biologisk bekæmpelse
Da fugle sandsynligvis ikke har nogen mærkbar effekt på bekæmpelse af fritfluer, og da der ej heller findes nogen mikrobiologiske midler hertil, må bekæmpelsen ske forebyggende.
Da det normalt kun er nyanlagt græs som kan skades af betydning, kan man hvis man forventer problemer ved nyanlæg vente med såning til i september måned, da det så vil ske i en fluefri periode.
Kemisk bekæmpelse
Pt ingen mulighed