Sneskimmel er nok den alvorligste af svampesygdommene i græsarealer. Sygdommen er en såkaldt udvintringssvamp, der hentyder til, at det angrebne græs går ud efter vinteren. Der findes flere forskellige typer af svampe, som kan forårsage udvintring af græsset, men sandsynligvis er svampen Microdochium nivale den mest udbredte sneskimmel-svamp i Danmark. Den kan udvikle sig og gøre skade på græsset både efter snedække og i fugtige kolde perioder uden snedække. De fleste græsarter kan skades af sneskimmel, men der er store forskelle i modstandsevnen – både mellem arter og sorter. Enårig Rapgræs og Hvene er dog de mest modtagelige arter. Ved angreb af Microdochium nivale dannes runde brunlige pletter i græsset på ca. 5 cm, senere 30 cm i diameter.
Myceliet er slimet og grå-hvidt og ved sporedannelsen bliver det svagt laksefarvet-rosa, da de mikroskopiske sporer har denne farve. Ved udtørring dannes en hård papiragtig skorpe på græsset.
Sneskimmel gør mest skade under snedække, hvor jorden ikke er frosset, og temperaturen er omkring 1-3°C. I dette temperaturområde har den næsten ingen konkurrence fra de øvrige svampe i græsset.
Sneskimmel kan forebygges ved at undgå et for tykt filtlag, ved at holde pH omkring 6-6,5, ved at holde vækstjorden veldrænet, undgå skygge og ved at begrænse tildelingen af kvælstof til græsset om efteråret. Det sidstnævnte tiltag sikrer, at græsset bremser væksten, hvorved det er mere modstandsdygtigt overfor svampeangreb. Desuden kan man fjerne dug fra greens. Kemisk bekæmpelse er også mulig, men antallet af godkendte midler er meget begrænset (pt ingen på markedet i Danmark).
Udover Microdochium nivale findes der andre svampe som kan angribe græsset og forårsage udvintringssygdomme bl.a. græstrådkølle og bægersvamp. Disse to svampesygdomme kræver dog et langvarigt snedække før de kan skade græsset – græstrådkølle 3-6 måneder og bægersvamp over 6 måneder med snedække. Disse to sygdomme anses derfor ikke for at have nogen særlig betydning under danske forhold.