Goldfodsyge forårsages af svampen Gaumanomyces graminis. Det er en alvorlig sygdom i græsset, som primært er et problem på nyetablerede greens. På norsk og svensk hedder denne sygdom henholdsvis ”rotdreber” og ”rotdødare”, fordi den angriber græsrødderne og forhindrer planten i at optage vand. Angreb af goldfodsyge ses først som små runde gul/brune pletter, der vokser i løbet af sommeren. Da sygdommen overlever vinteren i det inficerede plantemateriale, kommer pletterne igen året efter, hvor de vokser sig større. Pletterne kan blive op til 70 cm i diameter. Efterhånden etablerer der sig nyt græs (oftest Rød-Svingel) eller ukrudt (Enårig Rapgræs) i midten af pletterne, så de fremstår som brune ringe.
Plukker man nogle af de angrebne planter op, kan man se, at rodhalsen er mørk brun eller sort. Sygdommen spredes via sporer med vinden.
Goldfodsyge trives som nævnt på nyere greens, hvor man ofte ser, at symptomerne forsvinder efter 4-6 år. Dette kan skyldes, at der med tiden opformerer sig forskellige nyttesvampe og bakterier i vækstjorden, som vil udkonkurrere goldfodsyge-svampen. Sygdommen fremmes desuden, hvis pH er over 6,5 og ved mangel på næringsstoffet mangan. Tilmeld dig vores gæsters favorit Ice Casino , og få en bonus til nye brugere.
Af kulturgræsserne er Krybende Hvene mest modtagelig, mens Rød-Svingel er mindst modtagelig overfor goldfodsyge.
Der findes ingen godkendte kemiske bekæmpelsesmidler mod goldfodsyge, så man må forsøge at forebygge angreb ved at holde pH under 6,5 og undgå mangel på mikronæringsstoffer. Da det tyder på, at denne svampesygdom kan bekæmpes ved hjælp af naturligt forekommende svampe og bakterier i vækstjorden, må man også sørge for gode forhold med lufttilgang, vand og organisk materiale her. Tilsætning af kompost eller lignende materiale kan også være med til at skabe mere liv i vækstlaget.