Pythium-svampen kan angribe både nyspirrede frøplanter og etableret græs. Angrebne frøplanter kan blive mørkegrønne og ”vanddrukne”, eller brune til sorte, og de får reduceret vækst eller dør. Angreb på etablerede græsplanter vises først som blege, runde pletter i græsset på ca. 2-10 cm i diameter. De enkelte blade har et ”vanddrukkent” udseende, og det angrebne område ser fedtet og slimet ud. I vådt vejr dannes en bomuldslignende svampevækst på bladene, men hvis græsset tørrer op, bliver det dræbte græs lysebrunt med et rødligt skær. Under gunstige betingelser kan svampen sprede sig hurtigt, og føre til store døde partier.
Spredning af svampen sker via maskiner og sko, rindende vand, ved mycelievækst fra inficerede planter og ved, at svampens sporer (zoosporer) selv svømmer i vand. Pythium-svampen kan overleve i filtlaget, i inficerede blade og rødder, og i flere år som oosporer (ægsporer) i jorden. Stimulering af spiring sker ved høj luftfugtighed og tilstedeværelse af modtagelige planterødder.
Pytihum skal have fugtige forhold i lang tid for at kunne angribe. Nogle Pythium-arter kan angribe ved lave temperaturer, men det er under varme, fugtige forhold (over 20°C om natten og over 14 timer med relativ fugtighed over 90 %), at de mere varmeelskende Pythium-arter kan sprede sig eksplosivt.
Flere græsarter er modtagelige, men hvener er specielt udsatte. Ingen af de godkendte kemiske midler, der kan bruges mod andre svampesygdomme virker mod Pythium.
Det er nemmere at forhindre angreb end at bekæmpe rodbrand. Følgende tiltag kan forhindre angreb:
-
Fjern dug på greens
-
Vand sjældent, men grundigt, så vækstmassen bliver gennemvædet
-
Hav kontrol med filtlaget
-
Luft greens
-
Undgå at klippe græsset, når det er varmt og fugtigt, hvis man ser mycelium på planterne