Mosestankelben (Tipula paludosa) sværmer og lægger æg i jorden i august-september. Hver hun kan lægge 300-800 æg, som klækker efter 2-3 uger. De grå-brune larver kan allerede i efteråret udrette en del skade på græsset. Efter vinteren kan larveantallet være reduceret drastisk, hvilket afhænger af vejret. Om foråret begynder larverne at æde af græsset igen, hvor de i udvokset tilstand er 3-4 cm lange. Det er i foråret og forsommeren, at de største skader kan opstå. Indirekte skader som følge af fugle, der hakker og roder efter stankelbenslarverne, forekommer også. I juli-august forpupper larverne sig og efter 2-3 uger kommer de voksne stankelben op af jorden for at sværme og lægge æg.
Mosestankelben er oftest et problem på fugtige jorde, mens sandjorde er for tørre for dem. Af forebyggende foranstaltninger for at undgå eller minimere skader fra stankelbenslarver kan man holde sine græsarealer veldrænede. Desuden kan man opsætte stærekasser, da stærene har unger omkring det tidspunkt, hvor stankelbenslarverne er størst. Det antages, at ca. 25 % af stæreungernes fødeindtag består af stankelbenslarver. Derudover kan stankelben bekæmpes med både kemiske og mikrobiologiske midler.
Til at bestemme behovet for bekæmpelse kan man uddrive stankelbenslarver af jorden med ”saltvandsmetoden”. Man banker et ca. 20 cm langt PVC-rør ca. 5 cm ned i jorden, og fylder det med en koncentreret saltvandsopløsning (1 kg salt/5 l vand). Efter 10-15 minutter vil eventuelle larver være drevet op af jorden. Med en rørdiameter på 11,5 cm vil én larve/rør svare til ca. 100 larver/m2. Det er vanskeligt, at fastsætte en skadetærskel for stankelbenslarver i rekreative græsarealer, men fra landbruget nævnes en skadetærskel på 100-300 larver/ m2 i græsarealer.
Stankelbenslarven - Symptomer
Det er larverne der forårsager skaderne, og i løbet af efteråret kan de første skader iagttages. Men det er især om foråret i april-maj måned, når larvernes næringsbehov stiger, at skaderne sker. I begyndelsen af juni ebber angrebene igen ud. Skaden sker ved at larverne gnaver på rødder og på plantedele umiddelbart over jordoverfladen. Er græssets rødder eller laveste stængeldel helt eller delvis gnavet over, så stopper græssets vækst, det bliver gult og dør til slut.
Ved alvorlige angreb kan store flager løsne sig, og et angreb forstærkes ved at råger eller måger gennemroder et areal for at finde larverne. På den anden side vil fuglenes angreb mindske antallet af de skadelige larver betydeligt.
Stankelbenslarven - Bekæmpelse
Arter som stære og råger lever i stor udstrækning af jordboende, skadelige insekter, som de søger på arealer med kort græs, hvilket uden tvivl virker reducerende på en insektbestand.
Stæren (Sturnus vulgaris)
Stærens yngletid falder som det ses af illustrationen på siden livscyklus i april-juni måned. Den lægger æg omkring 1. maj, og ungerne opfodres sidst i maj først i juni - en tid der falder sammen med at stankelbenlarverne er udvokset og færdig til at forpuppe sig. Undersøgelser har vist, at medens ungerne opfostres udgøres op til 90 % af stærens fødevalg animalsk føde, og omkring 1/3 heraf består af stankelben- og hårmyglarver. Hertil kommer, at stæren hovedsagelig søger føde indenfor en radius af 500 m fra reden.
Da stæren i forbindelse med sin fødesøgning ikke volder skade på græsarealer, ja endog ikke på så kortklippet græs som på golfgreens, er det oplagt at udnytte dens egenskaber til bekæmpelse af stankelbenlarver. Dette er samtidig enkelt, idet man ved opsætning af stærekasser kan tiltrække og øge bestanden af stære betydeligt på en given golf- eller fodboldbane, og dermed skabe mulighed for at reducere bestanden af skadelige insekter.
Råger (Corvus frugilegus)
Rågen er en anden fugl som søger føde på kortklippede græsarealer og her æder jordboende og skadelige insekter, men dennes andel af animalsk føde er kun på omkring 20 %. Dens yngletid begynder en måneds tid tidligere end stærens, men strækker sig så til gengæld tilsvarende længere. Yngletiden med det største fødebehov falder således godt sammen med tiden hvor stankelbenlarverne er størst og inden de forpupper sig.
Men da rågen er en stor fugl, kan den i forbindelse med fødesøgningen rode meget op i græsset, og kan på golfgreens og deres omgivelser, hvor der ofte er store bestande af stankelbenlarver, gøre stor skade. Dens gavnlige effekt er derfor tvivlsom, og den er uden tvivl ofte årsag til, at man vælger at bekæmpe stankelbenlarver med pesticider. Man bør dog nok ikke underkende den effekt som rågen kan have på den samlede bestand af skadelige insekter på græsarealer som fodboldbaner og fairways, som ikke så let skades.
Bestanden af råger kan ikke på samme måde øges som for stære, idet de er afhængige af høje træer i lunde beliggende i det åbne landskab, hvor de bygger deres rede.
Mikrobiologisk bekæmpelse af stankelben
Der findes mikrobiologiske midler til bekæmpelse af stankelbenlarver, nemlig de præparater Gnatrol og Bactimos, der begge indeholder det aktive stof Bacillus thuringiensis, der virker som en mavegift overfor larverne.
