Bekæmpelse af gåsebillelarver
2003: Bekæmpelse af gåsebillelarver, Phyllopertha horticola, på golfbaner ( link til rapport )
Et af formålene med forsøgene var at undersøge om de bedste behandlingstidspunkt er omkring æglægningstidspunktet eller omkring klækningstidspunktet. Behandlingstidspunkt A er ved æglægning og på alle 3 forsøgslokaliteter var den dag en kraftig flyveaktivitet. Behandlingstidspunkt B er omkring det tidspunkt, hvor en stor del af æggene skulle være klækket, og der kunne på behandlingsdagen finde klækkede larver.
Bekæmpelse af gåsebillelarver i plænegræs – forsøg på Give Golfbane 2003
Larver af gåsebiller, Phyllopertha horticola, har de seneste fem år påkaldt sig stor opmærksomhed som skadevolder på danske golfbaner. Larverne æder græssets rødder, så græsset går ud. Kragefugle – især råger – efterstræber larverne og ennemroder arealet i deres eftersøgning af larverne. Kemisk bekæmpelse er vanskelig, og der findes p.t. ingen godkendte midler. Biologisk bekæmpelse med insektpatogene nematoder, Heterorhabditis bacteriophora, har siden 1999 været afprøvet i flere forsøg. Ingen af de hidtidige resultater har vist overbevisende effekt. Fra Tyskland findes der imidlertid positive effekter fra såvel laboratorie- som feltforsøg. Problemet ligger antagelig i at finde en bedre udbringningsmetode. I efteråret 2002 blev der gennemført et laboratorieforsøg med udvalgte isolater af den insektpatogene svamp, Metarhizium anisopliae. Svampeisolaterne viste god effekt på larverne.
Dansk Golf Union og danske golfklubber har formuleret en natur- og miljøpolitik, som bl.a. tilstræber en udfasning af pesticider på både offentlige og privatejede baner. Af de danske golfbaner ligger ca. 40% på offentlige arealer, hvor anvendelsen af pesticider principielt ikke længere tilladt efter 1. januar 2003. Selvom der dog er givet en række dispensationer, kan skadevoldere som gåsebiller, der er vanskelige at håndtere, derfor give vanskeligheder for den formulerede natur- og miljøpolitik. rekuperatorių filtrų keitimas
På Give Golfklubs fairways blev der i 2003 afprøvet to alternative midler samt et konventionelt insekticid mod larver af gåsebiller. Af de afprøvede bekæmpelsesmetoder viste det jordvirkende insekticid Imidacloprid langt den kraftigste reducerende effekt på larver af gåsebiller. Af de alternative midler viste den insektpatogene svamp Metarhizium udbragt på hirse sig som mest lovende, mens samme svamp udbragt i vandig opløsning og insektpatogene nematoder ikke havde påviselig populationsreducerende effekt på gåsebillelarverne.
Hvidkløver i plænegræs og bekæmpelse af gåsebillelarver i plænegræs
Hvidkløver
Plænens spillekvalitet er af største betydning for brugernes optimale udbytte af spillet. Brugen af hvidkløver i plænegræs er endnu et nyt fænomen, og der er derfor kun få erfaringer med, hvordan hvidkløveren evt. påvirker plænens spillekvalitet. Det er derfor oplagt at lave systematiske undersøgelser af hvidkløverens indvirkning på forskellige parametre for spillekvalitet. Der er udviklet metoder og udstyr til måling af spillekvalitet på fodboldbaner, f.eks. græssets skridstyrke, boldens rullelængde, boldopspring (f.eks. Bell & Holmes, 1988), og metoderne har tidligere været benyttet under danske forhold (Carlsbæk & Reeh, 1998). Ligeledes er der metoder til måling af golfboldens rullelængde på græs af forskellig kvalitet (f.eks. Dudeck & Peacock, 1981). I denne undersøgelse udnyttes disse metoder til objektiv måling af spillekvalitet. Da spillekvalitet dog kan omfatte forhold, som er vanskellige at måle kvantitativt, suppleres undersøgelsen med en brugerundersøgelse, hvor spillerne udspørges om deres opfattelse af spillekvalitet på græs med og uden hvidkløver.
Gåsebillelarver
Gennem de seneste år har der på en del fodboldbaner og golfbaner været store angreb af larver af gåsebiller (Phyllopertha horticola). Angrebene har medført betragtelige skader på græsset med forringet spillekvalitet til følge, og der er et stort behov for effektive bekæmpelsesmetoder. Bekæmpelse af gåsebillelarver har været forsøgt med forskellige biologiske bekæmpelsesmidler. Bekæmpelse med nematoder (Heterorhabditis bacteriophora) har under tyske forhold givet en bekæmpelsesvirkning på op til 79% (Ehlers & Peters, 1998) og i visse tilfælde op til 95% (Ehlers, 2000), men under danske forhold har virkningen gennem flere års forsøg været meget lille og ofte ikke påviselig (Ravn & Philipsen, 2001, Larsen m.fl., 2004). Bekæmpelse med antagonistiske svampe (Metarhizium anisopliae) har i laboratorieforsøg givet en god virkning på op til 100% (Vestergaard, 2003), men i danske markforsøg har der været en mere begrænset virkning fra 0 til 61% (Larsen m.fl., 2004). Et enkelt kemisk bekæmpelsesmiddel baseret på det aktive stof imidachloprid har i to danske afprøvninger 2003 vist god virkning på mellem 76 og 100% (Larsen m.fl., 2004; Paaske, 2004), men midlet er endnu ikke godkendt til brug på græsarealer. Desuden er pesticidbaseret bekæmpelse generelt uønsket på fodboldbaner og golfbaner.
Link til rapport