Deltagende hold
Divisionen består af 32 hold, fordelt på 8 puljer med 4 hold i hver.
Spilleform
Der spilles hulspil over 18 huller, 3 foursomes og 6 singler.
Kampene fordeles med foursomes om formiddagen og singler om eftermiddagen.
Holdopstilling
Holdkaptajnen må sammensætte foursomes efter eget valg, hvorimod spillerne i singler skal stille op i handicaporden med højeste handicap først (6. single). Hvis flere spillere på holdet har samme handicap, må holdkaptajnen bestemme deres opstilling. Handicap skal anføres på resultatkortene.
Ukorrekt startrækkefølge medfører tab med maksimale cifre af alle de singler, som berøres heraf.
Se i øvrigt underpunkt 1.4 Handicapbegrænsninger, 4.2 Reserver og 4.3 Holdopstilling.
Pointtildeling
Foursome:
2 matchpoint for vunden match, 1 matchpoint for halveret og 0 matchpoint for tabt match.
Singler:
2 matchpoint for vunden match, 1 matchpoint for halveret og 0 matchpoint for tabt match.
Holdmæssigt gives 2 kamppoint for vunden, 1 for halveret og 0 kamppoint for tabt kamp.
Op- og nedrykning
Oprykning:
Puljevindere spiller om oprykning til 1. division (pulje 1 mod pulje 2, pulje 3 mod pulje 4, hhv øst og vest). Såfremt den ene puljevinder ikke kan rykke op, rykker modstanderen op uden oprykningsspil. Hvis ingen af puljevinderne i en given oprykningsmatch kan rykke op: se afsnit 8.2 ”Særlige omstændigheder ved op- og nedrykning” i de generelle turneringsbetingelser.
Der uddeles ikke præmier til oprykkende hold.
Oprykningskampe har samme format som grundspillet.
Nedrykning:
Det hold i hver pulje, der slutter sidst efter grundspillet, rykker ned. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor et andet hold tvangsnedrykkes eller der af anden årsag mangler et hold, og der kun er tre hold eller færre tilbage i puljen.
Lige resultat i oprykningsspillet
Der spilles omspil hul for hul (hulspilsregler) mellem en udvalgt spiller fra hvert hold. Hver holdkaptajn vælger sin spiller.
Betingelser i øvrigt
Se afsnittet Generelle turneringsbetingelser.