Afbud

  • Indtil kl. 13 dagen før turneringsstart meldes afbud til DGU´s sekretariat. Afbud herefter meldes til DGU´s turneringsleder.
  • Afbud senere end 1 time før starttid betragtes som udeblivelse.
  • Afbud kan ikke meddeles gennem anden spiller.

Telefonnummer på turneringslederen findes sammen med startliste og praktiske informationer omkring turneringen på www.golf.dk.

Turneringsgebyret opkræves for alle spillere, som opnår plads i turneringen. Dette gælder også for afbud, der indkommer efter tilmeldingsfristens udløb. Overskrides betalingsfristen, er spilleren først berettiget til at deltage i DGU-turneringer, når betaling har fundet sted.

Udeblivelse

Ved NS (No-show) faktureres spilleren/klubben 300,- kr. for udeblivelse, uden at spilleren har givet DGU turneringsleder besked om hvorfor man ikke deltager i turneringen.

Udeblivelse ved NS eller uden gyldig grund kan medføre karantæne fra alle DGU-arrangerede turneringer i op til 90 dage regnet fra den aktuelle turneringsdag.

Såfremt karantæneperioden ikke er udløbet ved sæsonens sidste DGU turnering, overføres den resterende periode til næste sæson, startende ved den første DGU turnering.

Udeblivelse grundet sygdom og ulykke samt udeblivelse fra præmieoverrækkelsen, se Generelle sanktionsbestemmelser og Etisk Kodeks.

Revision: 1
Last modified: Jan 03, 2024