Damerækken
Standard teesteder
Der spilles fra det teested, som resulterer i en rated bane af længde 5.100 – 5.600 meter. Hvis klubben ikke har en rated bane i dette interval spilles fra det teested, som måtte komme tættest herpå.
Teestedet vil være gældende for hele sæsonen og vil fremgå af Danmarksturneringen teesteder og klubinfo 2024. Alle matcher i en kamp afvikles med start fra samme teested.
Ændring af teesteder
En klub kan ændre teesteder for et eller flere hold hvert år inden sæsonstart. DGU udsender en ansøgningsformular til ændring af teesteder via Klubnyt og til klubbens Kontaktperson for Danmarksturneringen på mail. Kontaktpersonen har ansvaret for, at evt. teestedsændringer bliver indberettet inden den oplyste deadline.
Ansøgningen om nye teesteder anses for godkendt, hvis klubben ikke hører yderligere fra DGU senest en uge efter endt deadline.
Hvis en klub har flere damehold i turneringen, kan der vælges forskellige teesteder til holdene alt efter holdets niveau.
Såfremt fristen for indberetning til DGU ikke overholdes, spilles fra det teested, som holdet spillede fra forrige sæson. Hvis holdet er nyoprettet, så spilles der fra et standardteested udvalgt af DGU.