Last modified:
Nov 02, 2023
*Super Cup er det landsdækkende finalestævne for D-Tour rækkerne: U16 og U25 Mester-rækken. Super Cup spilles som holdspil mellem de fem juniordistrikter og der spilles i 2 rækker – U16 og U25. De højest placerede på D-Tour ranglisterne, efter de indledende 6 afdelinger af D-Tour i hvert af de fem distrikter, møder hinanden i denne turnering.
Til Super Cup spilles der med ”Ryder Cup” som forbillede over tre dage, fra mandag til onsdag i uge 42 (skolernes efterårsferie).
1. Dag spilles der Foursome (se Golfreglerne Regel 22)
2. Dag spilles der Fourball (se Golfreglerne Regel 23)
3. Dag afsluttes der med Singler
Alle tre spilleformer spilles som hulspil over 18 huller med handicap.
Det vindende distriktshold i hver række får æren og selvfølgelig den eftertragtede vandrepokal.
Det er en turnering med overnatning og holdhygge i massevis. Super Cup’en handler naturligvis mest om, at få spillet en masse golf, men uden for banen er der også arrangeret en masse sjovt, der kan være med til at ryste spillerne sammen.