Trukket hold
Et hold, der – ved skriftlig meddelelse til turneringsledelsen – bekræfter ikke at kunne stille hold til de resterende kampe i turneringsåret, defineres som “trukket hold”.
Hvis et hold trækker sig før noget hold har påbegyndt den første kamp i puljen slettes holdet fra puljen.
Hvis et hold trækker sig efter der er påbegyndt spil af kampe i puljen vil samtlige holdets kampe blive registreret som tabt med maksimale tabscifre (5-4), også de der allerede måtte være spillet uanset disse har fået et andet resultat.
De hold, som endnu ikke har fået afviklet deres udebanekamp mod det trukne hold, har ret til – som kompensation – at spille én greenfee-fri runde på det trukne holds bane. Runden skal være spillet senest 11. juli 2024, og den omfatter 4 spillere – samt en eventuel holdleder.